egge - Det Norske Akademis ordbok

egge

verb

BØYNINGegget, egget, egging

UTTALE[e`g:ə]

ETYMOLOGI

av norrønt eggja, avledet av egg

BETYDNING OG BRUK

dialektalt

lage egg, skarp kant på

; kvesse

EKSEMPEL

UTTRYKK

egge vinden

sjøfart, om seiler

ligge tett opp til vinden i bidevindsseilas

; seile skarpt

skredderfag

sy tette sting omkring (kant eller egg)

| jf. egg

ved (til)rop søke å drive (noen) til kamp eller til kraftig handling

; sterkt tilskynde, stimulere

EKSEMPEL

SITATER

kongsmændene råbte nu hærråb; men da det var til ende, eggede de hverandre

(Gustav Storm (oversetter) Kongesagaer (1900) 509)
før har du ægget mig til hevn

(Sigrid Undset Fortællingen om Viga-Ljot og Vigdis 143 1909)
[bygdens hunder hadde] småskjændtes og ægget hverandre

(Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 143)
Bjerke [forsøker] å egge sin fetter til større åndelig selvstendighet overfor sin kone

(Tore Rem Sin egen herre 271 2009)

3.1

virke oppglødende

; hisse

EKSEMPEL

SITATER

De stod saa likkold over mig og egget mig

(Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker IV 71)
hun havde noget ved sig, som altid æggede ham til at sætte i med store ord

(Jonas Lie Gaa paa! 196 1882)
noget, som paa en gang egger og beroliger

(Arne Garborg Trætte Mænd 14 1891)
den nordiske kraftige natur, som ægges til den høieste livsfylde ved den barske vinter

(H. Schulze Fra Lofoten og Solør 91 1865)
denne jagende og æggende trang

(Henrik Ibsen De unges forbund 42 1874)

3.2

i presens partisipp

eggende

erotisk tennende

; utfordrende

EKSEMPEL

SITAT