dvelen
substantiv
BØYNINGen 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[dve:`l(ə)n]
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til dvele
BETYDNING OG BRUK
foreldet
det å dvele
; opphold
; stans
SITATER
-
livet er en kvalfuld dvælen, en higen mod de fjerne tinder
-
jeg har ordre til, uden dvælen, på Mesters vegne at hente sjælen