durabel - Det Norske Akademis ordbok

durabel

adjektiv

Informasjon

MODERAT BOKMÅLdurabelt, durable

nøytrum

durabelt

flertall

durable

FULL BOKMÅLSNORM

UTTALE[dura:´b(ə)l]

Uttale-veiledning

ETYMOLOGI

fra fransk durable, av latin durabilis 'varig'; jf. durativ

BETYDNING OG BRUK

1

nå sjelden

varig

; holdbar

SITAT

ingen kan forlange, at du Elisæus, skal forstaa dig paa, om et [dress-]stof er durabelt eller ikke

(Amalie Pettersen Omkring Petters-Pladsen 27 1919)

2

svær

; drabelig

| jf. durabelig

SITATER

Lars [bet] af en durabel skraa

(Tryggve Andersen Samlede fortællinger I 167)
1 durabel øks

(Otto Sverdrup Nyt Land I 36 1903)

| i utstyrsliste
en rigtig durabel bjørnebif

(Otto Sverdrup Nyt Land II 79 1903)
syd i sundet kom vi til nogle durable fokkskavler

(Otto Sverdrup Nyt Land II 250 1903)
hans far hadde efterladt ham en durabel bankgjæld

(Knut Hamsun Børn av Tiden 10 1913)
moren maatte selv pakke durabelt i skræppen til ham

(Hans Aanrud Fortællinger for barn II 259 1917)
en durabel løgn

(Ronald Fangen Nogen unge mennesker 145 1929)
en durabel saks av et lyn spretta himmelen opp

(Bergljot Hobæk Haff Den guddommelige tragedie 172 1989)
en durabel skuffelse

(Fredrik Skagen En by som ingen ainnen LBK 2004)

Siter denne ordartikkelen