Det Norske Akademis Ordbok

durabel

durabel 
adjektiv
BØYNINGdurabelt, durable
UTTALE[dura:´b(ə)l]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra fransk durable, av latin durabilis 'varig'; jf. durativ
BETYDNING OG BRUK
1 
nå sjelden
 varig
; holdbar
SITAT
  • ingen kan forlange, at du Elisæus, skal forstaa dig paa, om et [dress-]stof er durabelt eller ikke
     (Amalie Pettersen Omkring Petters-Pladsen 27 1919)
2 
svær
; drabelig
 | jf. durabelig
SITATER
  • Lars [bet] af en durabel skraa
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger I 167)
  • 1 durabel øks
     (Otto Sverdrup Nyt Land I 36 1903)
     | i utstyrsliste
  • en rigtig durabel bjørnebif
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 79 1903)
  • syd i sundet kom vi til nogle durable fokkskavler
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 250 1903)
  • hans far hadde efterladt ham en durabel bankgjæld
     (Knut Hamsun Børn av Tiden 10 1913)
  • moren maatte selv pakke durabelt i skræppen til ham
     (Hans Aanrud Fortællinger for barn II 259 1917)
  • en durabel løgn
     (Ronald Fangen Nogen unge mennesker 145 1929)
  • en durabel saks av et lyn spretta himmelen opp
     (Bergljot Hobæk Haff Den guddommelige tragedie 172 1989)
  • en durabel skuffelse
     (Fredrik Skagen En by som ingen ainnen LBK 2004)