driftighet
substantiv
MODERAT BOKMÅLen 
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[dri`ftihet]
BETYDNING OG BRUK
1
det å være driftig
; virkelyst
; foretaksomhet
SITATER
-
han var et opvakt og dannet menneske med megen driftighed og foretagelsesaand(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 355)
-
[i Kina] merkes en driftighet og et pågangsmot som en ellers sjelden ser i den tredje verden(Aftenposten Aften 09.07.1985/6)
-
nordlendingene har utvist en enorm kreativitet, driftighet og tilpasningsevne i en utsatt region(Ny Tid 06.09.2013/26)
2
sjelden
(livlig, blomstrende) virksomhet
SITAT
-
udvidede næringskilder og chancer for ny vækst og driftighed