Det Norske Akademis Ordbok

dingle

Likt stavede oppslagsord
dingle 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLdinglet, dinglet, dingling
preteritum
dinglet
perfektum partisipp
dinglet
verbalsubstantiv
dingling
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[di`ŋlə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
beslektet med dangle og denge
BETYDNING OG BRUK
om noe som henger
 slenge, svinge løst hit og dit
SITATER
  • [dørkroken] hang løs og dingled
     (Chr. Skredsvig Dage og nætter blandt kunstnere 127 1908)
  • ræk mig det tunge, som dingler i dit bælte
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 163)
  • han havde ligesom tre ben, og det ene hang og dinglede mellem de to andre
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 31 1879)
  • gule blade dinglet i svak bris
     (Hans E. Kinck Foraaret i Mikropolis 328 1926)
  • [jeg har] et øiebliks forestilling om, at nu dingler jeg [i galgen], gispende, med tungen ud af munden
     (Arne Garborg Trætte Mænd 44 1891)
  • [en] jente i blå stakk og med dinglende bringesølv i kjolelivet
     (Regine Normann Nye eventyr 107 1926)
  • et av spannene jeg nettopp har sett dingle fra sykkelstyret
     (Tove Nilsen G for Georg 176 1997)
  • på ryggen dinglet en rød sekk
     (Line Baugstø Speilbilder LBK 1997)
  • husken dinglet frem og tilbake
     (Bjarte Breiteig Fantomsmerter (2000) LBK)
1.1 
i presens partisipp
 
dinglende
 | jf. dinglete
SITAT
  • dette langlemmede, litt dinglende og kalveaktige ved henne gjorde meg skeptisk
     (Karl Ove Knausgård Min kamp 1 78 2009)
holde, bære (noe) slik at det henger ned og slenger (svinger) løst hit og dit
SITATER
  • over skulderen dinglede han en bylt paa en kjæp
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger I 201)
  • sutarne og bodsdrengene deres [skrek] ned til møerne og dinglet smaa brogede og guldstukne sko ut imot dem
     (Sigrid Undset Kransen 133 1920)
UTTRYKK
dingle med (noe)
la (noe som henger) slenge løst hit og dit, frem og tilbake
  • [hun] satte sig på en stol, dingled med benene som en liden jentunge
     (Sigbjørn Obstfelder Skrifter II 63 1917)
  • han står … og dingler med bilnøklene
     (Gro Dahle Blomsterhandlersken LBK 2010)
  • [hun] sitter på torvkassa og dingler med føttene
     (Roy Jacobsen De usynlige LBK 2013)
mest muntlig
 slentre
; sjangle
SITATER
  • har du gaaet og dinglet derborte paa bryggen helt til nu?
     (Vilhelm Krag Baldevin 32 1925)
  • hun gik og dingled fuld i gaderne
     (Amalie Skram Samlede Værker II 188)
  • [disse] knoklede fyrene, som kommer dinglendes og slængendes
     (Arne Garborg Trætte Mænd 22 1891)
  • bak oss kom de andre dinglende
     (Karl Ove Knausgård Min kamp 3 360 2009)