MODERAT BOKMÅLdinglet, dinglet, dingling
preteritum
dinglet
perfektum partisipp
dinglet
verbalsubstantiv
dingling
FULL BOKMÅLSNORM
BETYDNING OG BRUK
1
om noe som henger
slenge, svinge løst hit og dit
SITATER
-
[dørkroken] hang løs og dingled
-
ræk mig det tunge, som dingler i dit bælte
-
han havde ligesom tre ben, og det ene hang og dinglede mellem de to andre
-
gule blade dinglet i svak bris
-
[jeg har] et øiebliks forestilling om, at nu dingler jeg [i galgen], gispende, med tungen ud af munden
-
[en] jente i blå stakk og med dinglende bringesølv i kjolelivet
-
et av spannene jeg nettopp har sett dingle fra sykkelstyret
-
på ryggen dinglet en rød sekk
-
husken dinglet frem og tilbake(Bjarte Breiteig Fantomsmerter (2000) LBK)
2
holde, bære (noe) slik at det henger ned og slenger (svinger)
løst hit og dit
SITATER
-
over skulderen dinglede han en bylt paa en kjæp
-
sutarne og bodsdrengene deres [skrek] ned til møerne og dinglet smaa brogede og guldstukne sko ut imot dem
UTTRYKK
dingle med (noe)
la (noe som henger) slenge løst hit og dit, frem og tilbake
-
[hun] satte sig på en stol, dingled med benene som en liden jentunge
-
han står … og dingler med bilnøklene(Gro Dahle Blomsterhandlersken LBK 2010)
-
[hun] sitter på torvkassa og dingler med føttene(Roy Jacobsen De usynlige LBK 2013)
3
mest muntlig
slentre
; sjangle
SITATER
-
har du gaaet og dinglet derborte paa bryggen helt til nu?
-
hun gik og dingled fuld i gaderne(Amalie Skram Samlede Værker II 188)
-
[disse] knoklede fyrene, som kommer dinglendes og slængendes
-
bak oss kom de andre dinglende(Karl Ove Knausgård Min kamp 3 360 2009)