Det Norske Akademis Ordbok

diger

diger 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLdigert, digre
nøytrum
digert
flertall
digre
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[di:´gər]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt digr 'stor, tykkfallen'
BETYDNING OG BRUK
1 
stor
; svær
; veldig
SITATER
  • [trollene] vare saa store og digre, at hovederne paa dem var jævnhøie med furetoppene
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 20 1879)
  • ordentlige, digre kampestene
     (Henrik Ibsen En folkefiende 184 1882)
  • en diger hængelaas
     (Vilhelm Krag Isaac Seehuusen 307 1900)
  • der kom mod ham en diger hær af ørsmaa folk i graa klæder
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger I 165)
  • [ulven] var et digert bæst
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 261 1903)
  • jeg smilte over slægtens digre appetit
     (Olaf Bull Nye digte 71 1913)
  • overført
     
    [mennene] er digre av sin nyhet
     (Knut Hamsun Segelfoss By II 252 1915)
  • rabarbra [står] og rugger i solen med blader saa tunge og digre som heller
     (Gabriel Scott Kilden 17 1918)
  • en diger tobakksrull
     (Johan Bojer Folk ved sjøen 24 1929)
  • [han] langet hjemover, gram i hu, med digre skritt
     (Ronald Fangen Nogen unge mennesker 25 1929)
  • han viste stolt fram en ganske svær fisk, et digert beist, var det, med høye ryggfinner og en imponerende kjeft
     (Lars Saabye Christensen Sluk LBK 2012)
  • min kone med shorts og bluse og en diger pose med store badehåndklær
     (Ole Robert Sunde Langsom marmor 103 2022)
UTTRYKK
Olav Digre
som tilnavn
 Olav Haraldsson
2 
dialektalt, særlig om dyr
 drektig
 | jf. følldiger