Det Norske Akademis Ordbok

døde

Likt stavede oppslagsord
døde 
verb
BØYNINGdødet, dødet
UTTALE[dø:`də]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form døde, av gammeldansk dødæ, tilsvarer norrønt deyða, avledet av død
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet
 drepe
SITATER
  • et liv, hvor individet seer sine blomster dødes
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 39)
     | visne, dø
  • saligt at lide, saligt at dødes
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 328 1873)
  • galilæeren lever, siger jeg, så grundigt end både jøder og romere bildte sig ind at de havde dødet ham
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 393 1873)
  • sennepsgass vil døde fotgjengerne
     (Erling Winsnes Strandhugg 76 1928)
UTTRYKK
gud døde meg
ed
  • det er, Gud døde mig, det groveste, jeg har hørt
     (Henrik Ibsen De unges forbund 134 1874)
2 
overført, sjelden
 tilintetgjøre
; ødelegge
SITATER
  • [ved skjæret] lagdes skibene til, naar de skulde dødes eller brændes
     (Ludvig Daae Norske bygdesagn (1881) 74)
  • der blev lys. Uhyre lys. Det dødet menneskenes syn
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger II 296)
     | lammet, blindet
2.1 
betvinge, undertrykke (sin syndige natur, en tilbøyelighet, følelse e.l.)
SITATER
  • at være sig selv, er: sig selv at døde
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 246)
  • det var den gamle adam i hendes kjød, som daglig skal dødes og druknes
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 32 1882)
  • det [falt] hende smertefuldt at døde [kjærlighetsdrømmen]
     (Thomas Krag Ada Wilde 115 1896)
  • [han ville] døde sin kval, sin ærgjærrighed, sine længsler, -– alt som pinte!
     (Nils Collett Vogt Familiens sorg (1914) 129)
2.2 
hindre
SITAT