børnskap
substantiv
MODERAT BOKMÅLen 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[bø:`rnskap]
ETYMOLOGI
avledet med suffikset -skap til dialektalt børn, byrn, verbalsubstantiv til norrønt byrja 'tilkomme, høre til'
BETYDNING OG BRUK
dialektalt
fangstutstyr til fiskebåt, særlig garn
SITATER
-
nu ligge de [båtene] i en uendelig række og vippe op og ned paa bølgerne, medens de trække børnskaben
-
Jens Rasmussens galeas holdt et svare spektakel med at laste mel, agnsild, salt, børnskap og alskens varer
-
Anders Inderberg har rodd sig op til å ha både lofotbåt og fyring … og fuld børnskap til alle tre sønnene
-
hvor ofte hadde jeg ikke hørt de voksne fortelle at de tømte laksenøtene, stjal børnskap, ja, de slåss med kniv også(Karsten Alnæs Bakenfor alle farger LBK 2008)