Det Norske Akademis Ordbok

bygning

bygning 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; bygningen, bygninger
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
bygningen
ubestemt form flertall
bygninger
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[by`gniŋ]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til bygge, avledet med suffikset -ning
BETYDNING OG BRUK
1 
nå sjelden
 det å bygge(s)
; bygging
SITATER
  • [det nye huset] som er under bygning
     (Henrik Ibsen Bygmester Solness 110 1892)
  • overført
     
    det er det indskud, Svanhild, jeg kan byde til Deres lykkes bygning
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 145 1873)
2 
byggverk (med vegger og tak) til menneskelig opphold og virksomhet
; (større) hus
EKSEMPLER
  • gamle bygninger
  • offentlige bygninger
SITATER
  • jeg holder alting assureret, både bygninger og løsøre og avling og besætning
     (Henrik Ibsen Gengangere 34 1881)
  • dengang bestod vaaningshuset af en lang bygning paa et stokværk
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 474)
  • overført
     
    hver træløs holme er en sten i den bygning som Harald Hårfager og den hellige kong Olaf rejste
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 115 1872)
  • overført
     
    hvad jeg … har stræbt efter, er jo dog ikke andet, end hvad enhver god nordmand gjøre: at lægge en liden sten til den bygning, der heder Norge
     (Edvard Grieg Artikler og taler 197)
  • han svingte inn på et gårdstun med laftede bygninger
     (Cathrine Knudsen Jeg kunne vært et menneske LBK 2011)
3 
måte som noe er bygd på
; en kropps (eller gjenstands) form
EKSEMPLER
  • menneskekroppens bygning
  • skipsskrogets bygning
SITATER