Det Norske Akademis Ordbok

brennpunkt

brennpunkt 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLet
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
FULL BOKMÅLSNORM
BETYDNING OG BRUK
1 
optikk
 punkt hvor lysstråler samles etter å være brutt av linse eller reflektert av hulspeil, og hvor det oppstår sterk varme
SITAT
  • når en diamant blir opphetet ved å ligge i brennpunktet av denne store linsen, forsvinner den
     (Ellen Gleditsch Antoine Laurent Lavoisier 38 1956)
2 
overført
 sentrum for en (politisk, åndelig) bevegelse e.l.
; samlingspunkt
; midtpunkt
EKSEMPEL
  • midt i begivenhetenes brennpunkt
SITATER
  • bevægelsen [hadde] fundet talrige brændpunkter i det vidstrakte land
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 50 1882)
  • med glødende kunstidealer som brændpunkt havde vi [dvs. Svendsen og Grieg] gjensidig interesse og sympathi for vore opgaver
     (Edvard Grieg Artikler og taler 37)
  • hendes flakkende livfulde sind hadde fundet et brændpunkt
     (Sigrid Undset Vaaren 37 1914)
  • livet vilde samle sig som i et brændpunkt
     (Sigbjørn Obstfelder Skrifter II 68 1917)
  • selve brændpunktet kan være saa lite, at det for efterverdenen staar som helt ufattelig, at netop dette sted fremfor alle andre … kunne eie en jordbund saa overvældende rik og frugtbar
     (Asta Graah Bolander Renæssancens Florens 1 1927)
  • biokjemi og levende organismer … kom til å stå i brennpunktet for [Pasteurs] allsidige forskning
     (Henning A. Lien Louis Pasteur 5 1972)
3 
matematikk
 karakteristisk punkt i et kjeglesnitt
; fokalpunkt
EKSEMPEL
  • en parabel har ett brennpunkt, mens en ellipse og en hyperbel har to