Det Norske Akademis Ordbok

brennkulde

brennkulde 
substantiv
ETYMOLOGI
første ledd brenn-
BETYDNING OG BRUK
streng, isende kulde
 | jf. brennkald
SITATER
  • kulden er [blitt] endnu strengere … det er hvad østerdølen kalder «brændkulde», thi rører du barhændet ved metal … er det ligesom du brænder dig
     (Nicolai Ramm Østgaard Fra Skov og Fjeld 161 1858)
  • saa var det klarveir og brændkulde igjen
     (Sigrid Undset Kransen 293 1920)