Det Norske Akademis Ordbok

botferdig

botferdig 
adjektiv
BØYNINGbotferdig
UTTALE[botfæ´r-di]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
etter middelnedertysk bōtverdich
BETYDNING OG BRUK
ferdig, rede til å gjøre bot (opprinnelig til å utføre visse botsøvelser) for sine synder
; angerfull
EKSEMPEL
  • en botferdig synder
SITATER
  • Lindelin vandrede bodfærdig under skilsmissens tid og trist, ensom og ydmyg, altid under et graat hoveddække
     (Jonas Lie Trold. Ny Samling 161 1892)
  • pave Innocent så at [Raimond VI] var botferdig og ba alle besinne seg
     (Sissel Lange-Nielsen Bålet 114 1983)
UTTRYKK
den botferdige Magdalena
brukt som bilde på en angrende synderinne eller fallen kvinne
 | ved sammenblanding av Luk 7,37 og 8,2
  • George de la Tours bilde på omslaget av den botferdige Maria
     (Trond Berg Eriksen Undringens labyrinter 551 1994)