Det Norske Akademis Ordbok

bondefulhet

bondefulhet 
substantiv
ETYMOLOGI
avledet av bondeful med suffikset -het
BETYDNING OG BRUK
det å være bondeful
SITATER
  • det umiskjendelige udtryk af list i hendes smaa spillende øine og … den inkarnerede bondefulhed, der udprægede sig i rynker og muskelspil
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 317 1879)
  • kløgten viser sig her ligefrem som bondefulhed
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter II 71)