Det Norske Akademis Ordbok

blyerts

blyerts 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
etter tysk Bleierz; jf. blyant
BETYDNING OG BRUK
mineralogi
 blyholdig erts
; blymalm
SITAT
  • i nærheden af byen er der righoldige jerngruber, og jeg fandt ogsaa blyerts, hvoraf de om kringliggende bjerge indeholdt store mængder
     (Carl Bock Templer og Elefanter 151 1884)