Det Norske Akademis Ordbok

blond

blond 
adjektiv
BØYNINGblondt
UTTALE[blån:], [blånd]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra fransk blond, trolig fra germansk
BETYDNING OG BRUK
1 
om hårfarge
 ganske lys
EKSEMPLER
  • ha blondt hår
  • lys blond, mørk blond
SITATER
  • en blond fullbart
     (Jens Thiis Leonardo da Vinci XVIII 1949)
  • [hendene] grep om de blonde fletter
     (Arnulf Øverland Brød og vin 153 1924)
  • en blond parykk
     (Morten Jørgensen Sennepslegionen 22 1987)
  • de blonde dunene på armen
     (Christopher Friis-Baastad Grøndahl Den sjette søvn LBK 1998)
  • hun har farga håret blondere
     (Maria Navarro Skaranger Emily forever 134 2021)
1.1 
om person
 som har blondt hår
EKSEMPLER
  • en blond ung dame
  • blond med brune øyne
SITATER
  • substantivert
     
    der var farvede blonde, og blekede blonde, der var gulblonde, askeblonde og hvitblonde
     (Jens Bjørneboe Vinter i Bellapalma 204 1958)
  • han har fått draget på en blond bimbo på sine gamle dager
     (Jon Michelet Den frosne kvinnen 42 2001)
  • jeg var jo lyshåret. Blond. Iallfall mellomblond
     (Helene Uri Dyp rød 315 LBK 2001)
1.2 
overført, muntlig
 dum
; naiv
EKSEMPEL
  • ha et seiglivet image som blond og dum
2 
poetisk, om atmosfære, vær, dag e.l.
 lys
EKSEMPEL
  • blonde nordiske sommernetter
SITATER
  • disse dejlige, blonde dage, der hviler som øer paa høstdagenes strøm
     (Nils Kjær Samlede Skrifter V 72)
  • den blonde kveld er kommen og naar til min stue
     (Einar Solstad Digte 43 1915)
  • et under hænder i de blonde nætter. Fuglebjerg sover i midnatsolen
     (Nordahl Grieg Norge i våre hjerter 135 1929)
  • den lyse kvelden går over i blond natt
     (Jon Michelet Den frosne kvinnen LBK 2001)