blessere
verb
BØYNINGblesserte, blessert 
preteritum
blesserte
perfektum partisipp
blessert
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[blese:´rə]
ETYMOLOGI
fra fransk blesser, fra germansk
BETYDNING OG BRUK
foreldet eller arkaiserende
SITATER
-
hun var stygt blessert ved næsen, og det ene øret var knust av et hæljern
-
lille blessérte krigsmand!
-
blesserede men ikke modløse trak vi os med trusler om hevn ud af cortilen
-
han var dødelig blesseret