blagør
substantiv
BØYNINGen; blagøren, blagører 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
blagøren
ubestemt form flertall
blagører
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[blagø:´r]
ETYMOLOGI
fra fransk blagueur
BETYDNING OG BRUK
litterært, sjelden
skrønemaker
; vitsemaker
; spøkefugl
SITAT
-
«det norske selskab» [holder] paa at forsvinde i den beskyggede baggrund, som en saadan samling af norske blageurer rettelig og visseligen bør indtage(Halfdan Kjerulf Av hans efterladte papirer 1847–1868 248)