Det Norske Akademis Ordbok

bjart

bjart 
adjektiv
MODERAT BOKMÅLbjart
nøytrum
bjart
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[bjart]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt bjartr
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært eller dialektalt
 klar
; lysende
SITATER
  • lunt skal det varme og bjart skal det lyse
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 100)
  • dialektalt
     
    alle disse farver, dels bjerte, dels tendre farver ere blandede mellem hverandre
     (J.B. Barth Den norske natur 245 1856)
  • ikke et liv rørte sig på det flae, skinnende fjellet omkring, enda han så bjart omkring sig til alle kanter
     (Mikkjel Fønhus Reinsbukken på Jotunfjell 116 1926)
  • der sto han – kunne ikke flytte øynene fra den bjarte jenteskikkelsen
     (Anders Saus Mot dagning 54 1973)
UTTRYKK
hvitt i svart er alltid bjart
ordtak
2 
sjelden, om stemme
 klar
; lys
; skingrende
SITAT
  • hans guttestemme skar bjart gjennom alt maaneskin
     (Hans E. Kinck Torvet i Cirta 98 1929)