bevant
adjektiv
BØYNINGbevant 
nøytrum
bevant
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[beva´nt]
ETYMOLOGI
BETYDNING OG BRUK
1
muntlig, sjelden
SITAT
-
[det er] ikke stort bedre bevant med mit rytterskab
2
dialektalt
øvet
; erfaren
; rutinert
SITATER
-
bevante, velopdragne piger … faar plads som barnepiger
-
bevante folk(Aftenposten 1940/35/1/1)