Det Norske Akademis Ordbok

beengstelse

beengstelse 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[be-e´ŋst(e)lsə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til foreldet beengste; se beengstet; avledet med suffikset -else
BETYDNING OG BRUK
foreldet eller arkaiserende
 det å være beengstet
; angstfølelse
; engstelse
SITATER
  • mennesker, som komme i beængstelse over sin elendige tilstand
     (Hans Nielsen Hauge Udtog af Kirke-Historien 153 1822)
     | i fotnote
  • spøkefullt
     
    hjertet dikker af beængstelse
     (Nils Kjær Samlede Skrifter IV 44)