Det Norske Akademis Ordbok

avstå

avstå 
verb
MODERAT BOKMÅLavstår, avstod eller avsto, avstått, avståelse
presens
avstår
preteritum
avstod eller avsto
perfektum partisipp
avstått
verbalsubstantiv
avståelse
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
etter middelnedertysk afstān, tysk abstehen; sammensatt av ab 'av, fra, bort, ned' og stehen 'stå', grunnbetydning 'tre tilbake fra', jf. norrønt standa af (einhverju við einhvern) 'avstå (noe til noen)', grunnbetydning 'stille seg vekk fra', dvs. 'opphøre med; oppgi, overlate'
BETYDNING OG BRUK
1 
UTTRYKK
avstå fra
la være
; oppgi
  • avstå fra å drikke
  • avstå fra å stemme
  • uten uttrykt preposisjonsobjekt
     
    nå maa du afstaa
     (Bjørnstjerne Bjørnson Sigurd Slembe 13 1862)
     | oppgi å få vite mer
  • afstå fra din ungdoms vildfarelser
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 284 1873)
  • afstaa fra sit forsæt
     (Jonas Lie Samlede Digterverker I 169)
  • [jeg] avsto fra å be Gud om flere «tegn» på hans eksistens
     (Dag Solstad Roman 1987 14 1987)
  • en liten trestjerners konjakk, som jeg dessverre måtte avstå fra
     (Dag Solstad Roman 1987 273 1987)
  • [det] var på tide å drikke den flaske vin de hadde avstått fra før forestillingen
     (Dag Solstad T. Singer 101 1999)
2 
gi avkall på (bruks- eller eiendomsretten til)
; gi fra seg
; overlate
; overdra
EKSEMPEL
  • Danmark måtte avstå de skånske provinsene til Sverige
SITATER
  • Skulde De blive husvild, så skal jeg afstå [hundehuset]
     (Henrik Ibsen De unges forbund 144 1874)
  • [jomfru Thorborg] havde maattet avstaa sit kammer til gjæsterne
     (Bernt Lie Mot Overmagt 49 1907)
  • Bayern … maatte blot afstaa en neppe nævneværdig landstrimmel
     (Clara Tschudi Ludwig den anden 44 1917)
  • vi afstod ham vor spisestue og indskrænkede os selv til daglig- og soveværelse
     (Amalie Pettersen Omkring Petters-Pladsen 87 1919)
  • han kunde avstaa sin ret til ham, kunde være hans hund
     (Knut Hamsun Konerne ved vandposten 33 1920)
  • overført
     
    hun hadde ikke mange ord at avstaa, hun nikket bare ældgammelt til de andres skvalder
     (Knut Hamsun Landstrykere I 230 1927)
  • Staten avstår en del av sin grunn på Tjuvholmen
     (Dag Solstad Medaljens forside 136 1990)