Det Norske Akademis Ordbok

avlive

avlive 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLavlivet, avlivet, avlivning, avliving
preteritum
avlivet
perfektum partisipp
avlivet
verbalsubstantiv
avlivning, avliving
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
av norrønt aflífa; se også avlivelse
BETYDNING OG BRUK
1 
ta livet av (i reglementerte former)
EKSEMPEL
  • katten var så hardt skadet at den måtte avlives
SITATER
  • [jeg] vilde lade nogle af disse mennesker aflive
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 469 1873)
  • i dag klarer jo snart ikke en voksen mann å avlive en spurv
     (Tove Nilsen Amazonaspornografen 174 1991)
  • for å unngå avliving, forvandler [den bitende hunden] seg til den trofaste, harmløse familiehunden igjen
     (Tor Ulven Avløsning 129 1993)
  • avlive halvdøde sauer
     (Frank Rossavik Ulv? Ulv! 17 2021)
  • selv har jeg avlivet en hel del insekter for å kunne artsbestemme dem
     (Andreas Tjernshaugen Insektene i hagen 126 2023)
1.1 
refleksivt
 
avlive seg
 ta livet sitt
SITATER
  • [sønnen til krigsråd Siewers] var i flere henseender mindre end lykkelig og aflivede sig selv
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 85)
  • han undkom [gjeldsfengselet], men blev indhentet, paany indsat og aflivede sig ved kuldamp
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 340)
  • han [har] aflivet sig
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 172 1874)
2 
overført
 gjendrive for godt
; få endelig slutt på
EKSEMPEL
  • avlive en påstand, historie, myte
SITAT