Det Norske Akademis Ordbok

avkall

avkall 
substantiv
BØYNINGet; avkallet
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til foreldet avkalle 'tilbakekalle, avstå fra'
BETYDNING OG BRUK
det å oppgi, si fra seg noe, resignere (overfor noe)
SITATER
  • mit tvungne afkald er saa altfor stort
     (Bjørnstjerne Bjørnson Sigurd Slembe 28 1862)
  • hans eget liv var fuldt af afkald, af utrætteligt arbeide og af haard modgang
     (Nils Kjær Samlede Skrifter III 61)
  • hans liv var fylt av valg, overraskelser, avskjeder, tilpasninger, avkall
     (Vigdis Hjorth Snakk til meg LBK 2010)
UTTRYKK
gjøre/gi avkall på noe
oppgi (en rettighet, en mulighet), unnlate å benytte seg av (et tilbud)
  • jeg gjør afkald paa min ret til riget
     (Bjørnstjerne Bjørnson Sigurd Slembe 18 1862)
  • [jeg] gav … afkald på min unge brud
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 121)
  • hvad skal disse mennesker i denne fugtige afkrog af verden yderligere give afkald paa?
     (Alexander L. Kielland Fortuna 124 1884)
  • han har ogsaa været anmodet om at tiltræ kommissionen i Stockholm … men han har git avkald – for at skjøtte sin gjerning her
     (Nini Roll Anker Huset i Søgaten 69 1923)
  • [jeg ville ikke] gi avkall på noe, hverken på kjærligheten, lykken, håpet eller drømmene
     (Ketil Bjørnstad Nåde 167 1998)