Det Norske Akademis Ordbok

avgjort

avgjort 
adjektiv
ETYMOLOGI
perfektum partisipp av avgjøre
BETYDNING OG BRUK
1 
utvilsom
; bestemt
; klar
SITATER
  • katten [ble] min afgjorte yndling
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 455)
  • prøven med soveposerne faldt ud til afgjort fordel for den nye konstruktion
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 181 1903)
  • jeg trodde Deres ærede fædreland hadde selvbestemmelsesret. At det var en avgjort sak
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker III 26)
  • [Isak] har et avgjort kald for grøfter
     (Knut Hamsun Markens Grøde I 214 1917)
  • de går alene nedover i avgjort misstemning. Han svarer ja og nei
     (Borghild Krane Det var engang en student 94 1940)
  • et utsagn som har sin avgjorte relevans
     (Henning Hagerup Vinternotater 318 1998)
UTTRYKK
opp- og avgjort
endelig avgjort
  • nå er alt opp- og avgjort
  • det lod, som [forlovelsen] var en op- og afgjort sag
     (Halfdan Kjerulf Av hans efterladte papirer 1847–1868 116)
1.1 
som adverb
 ubetinget
; absolutt
SITATER
  • det [er] afgjort ønskeligt at vi drar afsted
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 459 1897)
  • apotekerhaven og Herwighaven var avgjort de vakkreste
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger II 117)
  • [lyrikeren] Mjelve er avgjort ingen idylliker
     (Henning Hagerup Vinternotater 271 1998)
2 
sjelden, om ansiktsuttrykk, vesen
 bestemt
SITATER
  • han satte op en meget afgjort mine
     (Jonas Lie Rutland 270 1880)
  • hun gik paa sin afgjorte værdige vis med det graa kappehode bagover hen og talte til sorenskriveren
     (Jonas Lie Samlede Digterverker IX 166)