Det Norske Akademis Ordbok

avfeldig

avfeldig 
adjektiv
BØYNINGavfeldig
UTTALE[a:`vfeldi], [avfe´ldi]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
annet ledd -feldig; etter middelnedertysk afvellich, tilsvarer eldre tysk abfällig, grunnbetydning 'frafallen', sammensatt av ab 'av, fra, bort, ned' og en avledning av fallen 'falle'; den nåværende betydningen er påvirket av tysk hinfällig 'avfeldig'
BETYDNING OG BRUK
1 
om person
 svekket på grunn av alderdom og sykdom
; alderdomssvekket
; skrøpelig
SITATER
  • den affældige viljeløse biskop
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 226 1873)
  • en selvforglemmende datter støtted nu sin affældige fader
     (Thomas Krag Ada Wilde 249 1896)
  • jomfru Maria er bleven affældig på den sidste tid
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 111 1874)
  • hun var ikke så gammel, men sykelig og avfældig
     (Sigrid Undset Kransen 123 1920)
  • man hører aldrig andre end rent affældige individer citere disse engang berømte slagord
     (Nils Kjær Samlede Skrifter III 148)
  • far er … så ussel og avfeldig at han holder nok ikke vinteren over
     (Bergljot Hobæk Haff Skammen 207 1996)
2 
om ting
 falleferdig
; skrøpelig
SITATER
  • den affældige veranda blev stivet op
     (Thomas Krag Ada Wilde 137 1896)
  • et og annet spredt lysdrypp fra en avfeldig gatelykt
     (Terje Stigen Treskjæreren Johannes LBK 1990)
  • overført
     
    synspunktene … var gammeldagse og representerte en avfeldig radikalisme
     (Dag Solstad Professor Andersens natt LBK 1996)
     | avleggs
3 
sjøfart, om fartøy
 tilbøyelig til å falle av fra vinden
 | motsatt logjerrig