Det Norske Akademis Ordbok

avfeie

avfeie 
verb
BØYNINGavfeiing
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet
 feie bort
; feie ren
SITAT
  • den affeiede snemark
     (Jonas Lie Den Fremsynte 135 1873)
     | etter stormen
2 
overført
 avvise (noe(n)) uten videre, uten å oppgi grunn
EKSEMPEL
  • argumentet hans ble avfeiet med et skuldertrekk
SITATER
  • de affeier sagen med et par intetsigende ord
     (Arne Garborg Trætte Mænd 3 1891)
  • Karsten anlagde en affeiende overlegenhed
     (Jonas Lie Kommandørens døttre 94 1886)
  • [han] nikker godmorgen, trykker flygtigt og affeiende min haand
     (Arne Garborg Trætte Mænd 101 1891)
  • jeg luftet mine innvendinger … for Joppe, men han avfeide meg som en flue
     (Torgrim Eggen Gjeld 55 1992)
  • Motorpsycho, Midnight Choir og DeLillos var hans nåværende norske favorittartister, mens han avfeide D.D.E. som «idiotmusikk»
     (Torgrim Eggen Den nye Dylan 233 1997)