attestas
substantiv
BØYNINGen; attestasen, attestaser 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
attestasen
ubestemt form flertall
attestaser
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[atesta:´s]
ETYMOLOGI
BETYDNING OG BRUK
foreldet
skriftlig vitnesbyrd om bestått akademisk (særlig teologisk)
eksamen
SITAT
-
en tykkhovedet theologisk kandidat kunde til attestas vanskelig rejiceres dybere, end at han jo erklæredes habil til at ansættes i et «lidet præstekald i Nordlandene»