Det Norske Akademis Ordbok

atelier

atelier 
substantiv
MODERAT BOKMÅLet; atelieret, atelierer
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
atelieret
ubestemt form flertall
atelierer
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[atelje:´], [at(ə)lje:´]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra fransk atelier, grunnbetydning 'verksted', av gammelfransk astelier 'tømrerverksted, tømmerplass, plankelager', avledet av astelle 'liten planke'
BETYDNING OG BRUK
arbeidsrom for en bildende kunstner eller en fotograf
SITATER
  • professorens atelier, temmelig stort og smukt udstyret med malerier, figurer og skitser
     (Jonas Lie Samlede Digterverker III 416)
  • jeg besøger jo en mængde ateliers
     (Bjørnstjerne Bjørnson Gro-tid I 200)
  • de to malerne har hvert sitt sparsommelige værelse i tilknytning til atelieret
     (Ketil Bjørnstad Historien om Edvard Munch 205 1996)
  • han skapte kunst, atelieret var fylt av litografier og raderinger
     (Ivo de Figueiredo Stormen I 234 2023)
     | jf. litografi, radering
arbeidslokale for kunstindustri og visse slag tekstilarbeid
 | jf. syatelier