assertum
substantiv
BØYNINGet; assertumet, asserta 
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
assertumet
ubestemt form flertall
asserta
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[asæ´rtum]
ETYMOLOGI
fra middelalderlatin assertum
BETYDNING OG BRUK
litterært, sjelden
påstand
SITAT
-
han var ligesaa sikker i sin troe paa rigtigheden af et af ham anført assertum i hans parts tarv, som han var sikker i sit haab om at blive salig(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 273)