Det Norske Akademis Ordbok

arrivere

arrivere 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLarriverte, arrivert, arrivering
preteritum
arriverte
perfektum partisipp
arrivert
verbalsubstantiv
arrivering
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[arive:´rə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra fransk arriver, grunnbetydning 'lande'; sammensatt av ad og en avledning av rive 'kyst'
BETYDNING OG BRUK
1 
ankomme
SITATER
  • linjebaaten, som arriverte imiddags
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger III 231)
  • [hundene holdt] stor rystesjau, naar de lykkelig var arriveret paa dæk
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 103 1903)
  • detektiverne arriverede til streikestedet
     (Lys og Skygge 1908/nr. 10/20 Kristian F. Biller)
     | fra historien «Den stjaalne Ballon»
  • de danske skuespillere arriverte
     (Nini Roll Anker Huset i Søgaten 34 1923)
  • vi arriverte henimot kl. 3
     (Erna Holmboe Bang Det hendte i Paris 148–149 1951)
  • overført
     
    en av hans arriverte studiekamerater, en yngre skibsreder med juridisk embedseksamen
     (Jens Bjørneboe Under en hårdere himmel 198 1957)
     | vellykkede
  • først måtte jeg sende mitt kort, deretter kunne jeg arrivere i egen person
     (Tove Nilsen Chaplins hemmelighet 124 1989)
2 
sjelden
 hende
; inntreffe
SITATER