anker
substantiv
UTTALE[a`ŋkər]
ETYMOLOGI
fra tysk Anker, nedertysk eller nederlandsk anker, fra middelalderlatin anceria, ancheria 'kar', av uviss opprinnelse
BETYDNING OG BRUK
1
eldre hulmål for flytende varer, særlig vin eller øl (i
Norge = 40 potter, 38,6038 liter)
EKSEMPEL
-
et anker vin, øl
2
tønnelignende beholder som rommer et slikt kvantum
EKSEMPLER
-
et anker med vin, øl
-
ankeret er tomt
SITATER
-
har ankeret længe staat ubenyttet, sættes det i sodatræk et døgn
-
vi skulde bringe med oss et anker vin