Det Norske Akademis Ordbok

ankel

ankel 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; ankelen, ankler
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
ankelen
ubestemt form flertall
ankler
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[a`ŋk(ə)l]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form ankel av en form beslektet med norrønt ǫkla, ǫkli; jf. formen okle
BETYDNING OG BRUK
anatomi
 parti rundt ankelknoken mellom fot og (smal)legg
; forbindelse mellom legg og fot
SITATER
  • dialektalt
     
    sig dødninge reise paa smuldne ogler
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II,2 527)
  • [silkekjolene falt bløtt] ned mod fødderne, saa anklerne med de højhælede spidse sko og korsbaandene kom tilsyne
     (Jonas Lie Samlede Digterverker IX 223)
  • et par lakerede halvgaloscher med spænder over ankelen
     (Jonas Lie Samlede Digterverker V 175)
  • dialektalt
     
    han følte … hendes varme ankle inde i sin haand
     (Hans E. Kinck Sneskavlen brast III 189 1919)
  • dialektalt
     
    oglen
     (Gabriel Scott Vindholmens beskrivelse 30 1919)
  • dialektalt, i nøytrum
     
    gummistøvelen hadde slått en lei bulk inn over ene åklet
     (Hans Børli Med øks og lyre 168 1988)
  • de syltynne anklene forsvant i et par trekkspillstrømper
     (Roy Jacobsen Vidunderbarn LBK 2009)
  • de dumdristige matrosene på landlov, i sine … stramme, hvite bukser med vid sleng rundt anklene
     (Lars Saabye Christensen Bernhard Hvals forsnakkelser LBK 2010)