anhale verb BØYNINGanhaling verbalsubstantiv anhaling ETYMOLOGI fra nedertysk anhalen, grunnbetydning 'hale til seg', jf. nederlandsk aanhalen BETYDNING OG BRUK sjøfart, foreldet hale tott SITAT stræk i den læ topseilsbrase, bergenser! – Saa … an hal! … endnu stivere … saa! (Jonas Lie Rutland 54 1880)
