Det Norske Akademis Ordbok

agere

agere 
verb
BØYNINGagerte, agert, agering
UTTALE[age:´rə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra latin agere 'handle, opptre, gå frem, forholde seg'
BETYDNING OG BRUK
1 
nå sjelden
 opptre (som skuespiller)
; spille
SITATER
  • du stiller os op som figurer i et teaterstykke og iagttar mig og dig selv agere
     (Sigrid Undset Vaaren 294 1914)
  • o, hadde nogen for tyve aar siden tilbudt hende at agere i en teaterpiece
     (Nini Roll Anker Huset i Søgaten 7 1923)
  • [hun] saa artister agere
     (Nini Roll Anker Huset i Søgaten 35 1923)
  • publikum var bare de agerendes allernærmeste familie
     (Joachim Holst-Jensen Holst-Jensen ruller opp 28 1946)
1.1 
brukt absolutt
 spille en rolle
; handle
SITATER
  • man kunde med fornemhet tilhøre skyggerne. Man maatte bare ikke da ogsaa ville agere med i livet
     (Kristian Elster d.y. Av Skyggernes Slegt 180 1919)
  • noe man ikke passivt mottar, men agerer ut
     (Apollon 2003/nr. 3/39/1)
     | jf. utagerende
2 
muntlig
 opptre (som), gi seg utseende (av noe man ikke er)
; (ville) forestille
; (ville) gjelde for
SITATER
  • Mikkel-ræv [skal] ei længer agere fuglefænger
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 402)
  • [han] præsenterede os det tabte med saadan artighed, som om han aldrig … havde bestilt andet end at agere kammertjener
     (H. Schulze Fra Lofoten og Solør 24 1865)
  • agere en smule doktor – det var netop noget for Abraham
     (Alexander L. Kielland Fortuna 141 1884)
  • slig en gir sig til at agere folkeleder
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 25 1886)
  • jeg faar agere forfatter
     (Arne Garborg Trætte Mænd 5 1891)
  • der sat den gubben … og skulde agere skolemester
     (Johan Bojer Samlede verker I 228)
  • der gik den forgjældede skarven og agerte bygdekonge
     (Johan Bojer Samlede verker I 38)
  • med dialektal uttaleform
     
    denne skolelæreren som vilde ajere profet
     (Johan Bojer Samlede verker I 252)
  • no må de norske stridskrefter som tilfeldigvis er i Sevilla, på sett og vis agere Tordenskjolds soldater
     (Per Imerslund Videre i passgang 101 1944)
UTTRYKK
agere med noen
muntlig
 spøke med noen
  • med dialektal uttaleform
     
    de skulde hen paa en kaffestue og … kanske ajere litt med opvartningspiken
     (Johan Bojer Samlede verker IV 141)
2.1 
brukt absolutt
 skape seg
SITATER
  • skulde det være alvor. – Agerte han ikke? Han var slem til det
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger II 262)
  • sto der med kokkelue og ajerte verre for å få prakka på meg en av disse nymotens ostene
     (Kyrre Andreassen Svendsens catering 44 2007)
3 
generelt
 opptre
SITATER
  • de [hestene] ere saa vel vante til at agere tilsjøs, at man noksaa tryg og rolig kan blive siddende
     (H. Schulze Fra Lofoten og Solør 20 1865)
  • de egentlig agerende, ungdommen, tumlede sig i havens fjernere anlæg
     (Kristian Elster Samlede Skrifter I 166)
  • nu var det just paa den tid, hun Finn-Berret ajerte som bedst med troldkurene sine inde i Eidsfjorden
     (Regine Normann Krabvaag 78 1905)
  • [Gunvor] Hofmos energi vendes, fra det utadvendt agerende til det innadvendt grublende
     (Jan Erik Vold Mørkets sangerske 499 2000)
  • det er lett å tro at ansatte i kommuner agerer rasjonelt
     (Aftenposten 11.08.2014/del 2/8)