Det Norske Akademis Ordbok

agronom

agronom 
substantiv
BØYNINGen; agronomen, agronomer
UTTALE[agrono:´m]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra gresk agronomos, opprinnelig betegnelse for en type landoppsynsmann; sammensatt av agros 'åker, mark' og nomos 'kyndig'; jf. agro- og -nom
BETYDNING OG BRUK
person med jordbruksteoretisk utdannelse
SITATER
  • [professor Maschmann er] en theoretisk og practisk kyndig agronom
     (Morgenbladet 20.05.1836/5)
  • her gjælder nok ikke agronomernes ord: jo mere en roder, des bedre det lugter
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 213)
  • han vilde om nogle dage sende en agronom og en forstmand for at undersøge jordveiene og skogens beskaffenhed
     (Lys og Skygge 1908/nr. 6/12 Kristian F. Biller)
     | fra fortellingen «Dødningeuhret»
  • han hadde kommet hjem fra Jørnberg landbruksskole … og var nyuteksaminert agronom
     (Jan Jakob Tønseth Prosten LBK 2013)