Det Norske Akademis Ordbok

admittere

admittere 
verb
BØYNINGadmitterte, admittert, admittering
UTTALE[admite:´rə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra latin admittere 'slippe til, la komme til eller inn', sammensatt av ad og mittere 'la gå, slippe; sende'
BETYDNING OG BRUK
litterært, nå sjelden; særlig i passiv
 gi adgang
; oppta
SITATER
  • jeg gjældte for en god violinspiller og admitteredes til adskillige musicalske cirkler i Skien og Porsgrund
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 61)
  • for at admitteres til [Fredriksstens festnings] indre … behøvedes adgangstegn fra commandanten
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 109)
  • om jøder admitteres til landet, derved rokkes ikke konstitutionen i sin grundvold
     (Den Constitutionelle 21.11.1842/3)
  • at man kun efter en modenhedsprøve admitteres til universitetet
     (Den Norske Rigstidende 05.10.1849/2)
  • han ble admittert som participant i monsieur Jürgens’ rehabiliterte geverkskap
     (Johan Falkberget Kjærlighets veier 483 1959)