abordere
verb
MODERAT BOKMÅLaborderte, abordert, abordering 
preteritum
aborderte
perfektum partisipp
abordert
verbalsubstantiv
abordering
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[aborde:´rə]
ETYMOLOGI
fra fransk aborder, grunnbetydning 'legge til land'
BETYDNING OG BRUK
sjelden
nærme seg
SITAT
-
idet jeg … gik hjemefter, blev jeg … aborderet af et fruentimmer af smuk væxt med silkehat, slør og silkepelts(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 141)