Det Norske Akademis Ordbok

øgle

øgle 
substantiv
BØYNINGen; øglen, øgler
UTTALE[ø`glə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt eðla, eyðla, øðla
BETYDNING OG BRUK
1 
zoologi
 krypdyr i underordenen øgler
 | jf. ormeøgle
SITATER
  • der løb ud [av Tors-bildet] mus saa store som katter og øgler og ormer
     (Gustav Storm (oversetter) Kongesagaer (1900) 362)
  • naar stenen styrter i den steile bakke, … den knuser stedse dog en øgles nakke
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 139)
  • dialektalt
     
    jeg er som ølla – firfisla
     (Johan Nygaardsvold Min barndom og ungdom 166 1952)
  • smådrager og øgler og slanger
     (Jens Bjørneboe Jonas 228 1955)
1.1 
muntlig
 krypdyr
 | jf. kjempeøgle
1.2 
i flertall
 
øgler
 underorden i ordenen skjellkrypdyr av dyr med langstrakt kropp, lang hale og forholdsvis korte lemmer
 | vitenskapelig navn Sauria
2 
overført
 (liten) slange eller orm som symboliserer synd, fristelse e.l.
SITATER
  • i manden skue du slangen, øglen i drengen
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 125)
  • kunstens nøgle i livets sag er simpelthen at holde øret tæt igen for indpas af en farlig øgle
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 127)
  • tvedragts fæle øgle
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 85 1873)
2.1 
vemmelig, motbydelig kryp
SITATER
  • frem af dit skjul, du øgle, at … du kan blive for min fod isøndertraadt i dit forvorpne blod
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 378)
  • o, de øgler!
     (Henrik Ibsen De unges forbund 182 1874)
  • av lærere var det en del greie, men det var en del øgler og
     (Vetle Lid Larssen 2 83 1990)
2.2 
ukvemsord
; stygt ord
SITAT