Det Norske Akademis Ordbok

årstid

årstid 
substantiv
ETYMOLOGI
etter tysk Jahreszeit
BETYDNING OG BRUK
tid, del av året karakterisert ved bestemte vær- og naturforhold (som følge av Jordens stilling til Solen)
EKSEMPEL
  • årstidene vår, sommer, høst og vinter
SITATER
  • jeg har været imod det hele krigstog på denne årstid
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 464 1873)
  • hun hadde … set aarstiderne skride og følt skjønheten i alle de vekslende veir
     (Sigrid Undset Vaaren 191 1914)
  • det var umulig for hende at fare over fjeldet paa denne aarstid
     (Sigrid Undset Husfrue 397 1921)
  • det var heller mørkt efter aarstiden
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn i Hestviken I 350 1925)
  • det var pent veir efter aarstiden
     (Sigrid Undset Samlede romaner og fortællinger fra nutiden V,1 70)
  • det [er] upatriotisk at udsætte noget paa vinteren, fordi den ansees for en specifik national aarstid
     (Nils Kjær Samlede Skrifter IV 94)
  • årstidenes vekslen
     (A.H. Winsnes Det norske Selskab 194 1924)
  • poetiske beskrivelser av årstidene
     (A.H. Winsnes Det norske Selskab 194 1924)
  • det kan ha sine fordeler å bo i et land med slike voldsomme sprang mellom årstidene
     (Dag Solstad Roman 1987 109 1987)
  • hvor pokker har man tallet fire fra? Er det ikke snarere snakk om en hel bråte med årstider i løpet av et år
     (Stig Sæterbakken Sauermugg 114 1999)
  • kanalens vann … skifter farve med årstidene, og også med det vekslende vær innen enhver årstid
     (Dag Solstad 16.07.41 LBK 2002)
  • da vi var ganske små, fikk vi følge av mora vår på kveldsturen til utedoen i den mørke årstida
     (Kjersti Ericsson I begynnelsen var mødrene 67 2024)