Det Norske Akademis Ordbok

våpendjerv

våpendjerv 
adjektiv
ETYMOLOGI
etter norrønt vápndjarfr
BETYDNING OG BRUK
litterært, arkaiserende
 djerv, pågående i våpenbruk
SITATER
  • han var den sidste vaabendjerve mand med hvem Herakles havde forbund stiftet
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 169)
  • du er saare vaabendjærv
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 78)
  • en dristig og vaabendjerv krigshøvding
     (Sigrid Undset Korset 364 1922)