Det Norske Akademis Ordbok

potensere

potensere 
verb
MODERAT BOKMÅLpotenserte, potensert, potensering
preteritum
potenserte
perfektum partisipp
potensert
verbalsubstantiv
potensering
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[potense:´rə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av potens; jf. tysk potenzieren
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært
 forsterke
; forhøye
SITATER
  • feighed, potensert, er grumhed
     (Henrik Ibsen Samlede verker VI 299)
  • potenseret op til sin rette høide er ligegyldighed en positiv lidelse
     (Arne Garborg Trætte Mænd 250 1891)
  • alt dogmatisk [i maleriet] er streifet bort som noe fremmed, det rent menneskelige står til rest og er potensert
     (Jens Thiis Leonardo da Vinci 210 1949)
  • det er med nikotinen som med alkoholen: den potenserer et menneskes individuelle fortrin, men også dets mangler
     (Øvre Richter Frich Boken om tobakk 90 1934)
  • de [arbeidet] sig op i et potensert raseri for å overbevise sig selv og allverden
     (Aksel Sandemose En sjømann går i land 227 1931)
  • i frihet potenseres gledene
     (Jan Jakob Tønseth Prosten LBK 2013)
2 
matematikk
 sette (et gitt tall) så mange ganger som faktor som et annet tall angir
 | jf. potens