Det Norske Akademis Ordbok

vivør

vivør 
substantiv
Informasjon
BØYNINGen; vivøren, vivører
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
vivøren
ubestemt form flertall
vivører
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[vivø:´r]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra fransk viveur, avledet av vivre 'leve'; jf. suffikset -ør
BETYDNING OG BRUK
nytelseslysten mann
; levemann
SITATER
  • de patriotiske bravader, som i denne jubilæets sommer har braket ut fra vivørernes og Corso-lapsernes eftermiddagskaffe
     (Hans E. Kinck Rormanden overbord 15 1920)
  • unge vivører som prepareret sig for en bedre souper med et let aperitif
     (Øvre Richter Frich De knyttede næver 33 1911)
  • med et smil mindedes hun den gamle vivørs ord, at man forsømte saa meget ved at arbeide
     (Øvre Richter Frich Halvkunstnere 69 1925)