Det Norske Akademis Ordbok

fordølgelse

fordølgelse 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; fordølgelsen, fordølgelsen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
fordølgelsen
ubestemt form flertall
fordølgelsen
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fårdø´lg(ə)lsə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til fordølge, avledet med suffikset -else
BETYDNING OG BRUK
litterært
 det å fordølge(s)
SITATER
  • de mandlige karakterer … ere tegnede med skarpere og mere kantede træk, ofte med dyb fordølgelse … af de mildere forsonende egenskaber
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter II 73)
  • denne uklarhed, disse påfun, denne fordølgelse, dette spil – å!
     (Bjørnstjerne Bjørnson En fallit 56 1874)
  • jeg skrev mit levnet uden fordølgelse
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 167)
     | fortielse, hemmeligholdelse