Det Norske Akademis Ordbok

østerland

østerland 
substantiv
ETYMOLOGI
første ledd øster
BETYDNING OG BRUK
foreldet eller poetisk
 land som ligger i øst
; østen
 | til forskjell fra vesterland
SITATER
  • [Jakobs hus] er fulle av Østerlands kunster
     (Jes 2,6; 2011: omskrevet)
  • de hellig’ tre konger sig spurgte frem igjennem østerlands riger
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I,2 271)
  • Apollon, hvem nogle af vismændene – og især de fra østerlandene – tillægger navnet sol-kongen
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 253 1873)
  • [bibelen] er jo også fra østerlandene
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VI 338)