Det Norske Akademis Ordbok

årelatingsinstrument

årelatingsinstrument 
substantiv
ETYMOLOGI
første ledd verbalsubstantiv til årelate; avledet med suffikset -ing
BETYDNING OG BRUK
om eldre forhold
 instrument til å årelate med
SITAT
  • han lyttede til brystet med og uden hørerør og rystede paa hovedet, tog ud et aareladningsinstrument og strøg linnedet op paa den hængende arm
     (Jonas Lie Samlede Digterverker V 50)